Unge medarbejdere
Unge medarbejdere er attraktive, fordi de har de nyeste uddannelser, der matcher samfundets krav, som de er - lige nu og her. Samtidig er kendetegnet for unge mennesker fleksibilitet. De tilpasser sig hurtigt nye arbejdsopgaver og er ikke fastgroet i gamle rutiner.
Ældre medarbejdere
Ældre medarbejdere er attraktive, fordi de har opnået både faglige, personlige og sociale kompetencer gennem et langt arbejdsliv. Hertil følger ofte gode kommunikative evner, ansvarsfølelse og stabilitet samt egenskaber som troen på egne evner og egen intuition. Ældre medarbejdere ses som en vigtig ressource i erhvervslivet generelt og kaldes derfor ofte 'det grå guld'.
Et mix af unge og ældre
Ældre medarbejdere bruges i mange virksomheder som en slags mentorer for yngre medarbejdere - som kulturbærere, der kan videreføre den enkelte virksomheds værdier til nye medarbejdere. Unge medarbejdere kan til gengæld give virksomheder et friskt pust og bidrage med nye ideér. Det er derfor nødvendigt, at unge og ældre medarbejdere får mulighed for at arbejde sammen - det er i samarbejdet, der skabes grobund for innovation.
Ældre Sagen Erhverv
Ældre Sagen Erhverv har netop fokus på at hjælpe danske virksomheder med at skabe rammer for rummelige og attraktive arbejdspladser, så de erfarne medarbejdere ikke ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Ældre Sagen Erhverv tilbyder virksomheder kompetent sparring og rådgivning af uafhængige konsulenter og eksperter, der har mange års viden og ekspertise inden for netop seniorer og arbejdsmarkedet.
Læs mere på hjemmesiden Ældre Sagen Erhverv her.

