Diversitet skaber innovation
Semcon

Semcon er en svensk virksomhed med 1.850 ansatte. Virksomheden er underleverandører til bilindustrien og beskæftiger sig også med teknik og konsulentbistand.

Når der skal rekrutteres medarbejdere hos Semcon er nøgleordet kompetence. Der fokuseres på erfaring, kundskab og vilje, og der lægges meget vægt på erfaring med andre kulturer.

Positivt syn på diversitet
Det er vigtigt for Semcon at synliggøre deres positive syn på mangfoldighed, hvilket bl.a. formidles gennem jobannoncer. HR-manager Jacob Bergström mener, at det er mere interessant at gå på arbejde, når miljøet er åbent. Mangfoldighed har en positiv effekt på arbejdsmiljøet.

Nye erfaringer mixes med gamle
Erfaringer fra andre kulturer øger virksomhedens kompetencer, fordi der tilføres nye erfaringer til de gamle. Ansatte med forskellige etniske baggrunde giver virksomheden adgang til nye markeder bl.a. i kraft af deres netværk. Fx trækker virksomheden på medarbejdere med kinesisk baggrund i forhold til opgaver, der involverer Kina. Det sparer samtidig penge at kunne trække på viden internt i virksomheden.

Mangfoldighed skaber innovation
Det står klart for Semcon, at der er en sammenhæng mellem mangfoldighed og innovation. Blandingen af medarbejdere med forskellige baggrunde medvirker til at skabe innovation. Derfor arbejdes der heller ikke strategisk med mangfoldighed. Det indgår blot som et naturligt element i virksomheden.