Af Torben K. Andersen
Kvinders indtog i bestyrelseslokalerne presser aktiekurserne i vejret og øger selskabernes markedsværdi. Denne overraskende konklusion fremgår af en endnu ikke offentliggjort norsk undersøgelse.
Den banker dermed en pæl gennem myten om, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer forringer virksomhedernes konkurrenceevne, svækker den økonomiske bundlinje og udhuler bestyrelsernes faglige kompetencer set fra aktieinvestorernes synspunkt. Læs mere her.
Mandag Morgen, MM01 den 04.01.2010
Danske selskaber har færrest kvinder i toppen
Af Sune Sølund
Danmark er langt bagefter andre nordiske lande, hvad angår kvinder i virksomhedsledelser. Det viser en ny undersøgelse fra norske Center for Corporate Diversity. Læs mere her.
Skal kvinder redde verdensøkonomien?
Af Benja Stig Fagerland
I ny artikel fra Institut for Fremtidsforskning peger flere amerikanske og europæiske forskere på betydningen af mangfoldighed i virksomheders ledelser. Eksempelvis har antallet af kvinder i ledelser stor betydning for aktiekursernes udsving. Læs mere her.
Unge kvinder hurtigst til at skifte job
Af Gerd Buchhave
En analyse fra Agenda baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 1996 i snit gik seks år imellem jobskift hos de yngre mænd og næsten syv år for kvinderne i samme aldersgruppe, så er billedet nu vendt på hovedet.
I 2006 bliver kvinder mellem 26-30 år i snit knap fire år i deres nuværende job, mens mændene bliver fire år og halvanden måned i samme stilling.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, forklarer udviklingen med nye signaler på arbejdsmarkedet.
"Kvinder bliver i dag bedre uddannede og er dermed mere karriereorienterede. Det er sandsynligt, at dette kulturelle skifte har gjort dem mere mobile på arbejdsmarkedet. De gode konjunkturer i 2006 med mange jobmuligheder kan også have haft en betydning," siger Flemming Ibsen.
Uddrag af artikel fra Dagbladet Børsen den 05.02.2009
Thorborg: Kvindekvoter en katastrofe
Af Uffe Hansen
IT-iværksætteren Martin Thorborg advarer klart imod, at indføre kvotesystemer for at sikre flere kvinder plads i bestyrelser.
"Hvis jeg var kvinde, så ville jeg kaste blod op af raseri, hvis jeg blev behandlet som en lille pestbefængt mide," lyder det bramfrit.
Han ser kvindekvoter som en klar diskriminering af kvinderne selv. Senest har Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt luftet dette krav. Men det vil være en rendyrket katastrofe, lyder det fra Thorborg i en kommentar på hans hjemmeside.
Uddrag af artikel fra Dagbladet Børsen den 28.01.2009
Kvinders ligestilling halter fortsat
Der kommer skrappere lovindgreb til at fremme kvinders ligestilling med mænd i både offentlige bestyrelser, virksomhederne og i familielivet, hvis oppositionen vinder regeringsmagten.
Det stod klart under en debat i dag mellem politikere fra Folketingets partier i Kvindemuséet i Århus i anledning af 100-året for, at danske kvinder fik kommunal valgret.
Socialdemokraternes forkvinde, Helle Thorning-Schmidt, slog fast, at kun lovgivning duer til at sikre kvinder lige muligheder.
"Jeg ønsker ikke at sidde her igen om 10 år, og Danmarks stadig er de dårligste i Skandinavien og Europa til ligestilling. Det er op til de politikere, som vælgerne vælger, om der skal ske noget," sagde Socialdemokraternes formand.
Uddrag af artikel fra Dagbladet Børsen den 26.01.2009
Antallet af kvindelige ledere sætter rekord
Af Louise Lyck Dreehsen og Charlotte Pries Jensen
Antallet af kvinder, der melder sig ind i Ledernes Hovedorganisation, har sat rekord i 2008. Det er især de helt unge kvinder, der har fart på karrieren, viser nye tal.
2008 blev et godt år for karrierekvinderne. Helt dugfriske tak fra Ledernes Hovedorganisation viser, at 34 pct. af de nye medlemmer, som er kommet til i 2008, er kvinder. Det er ny rekord. Aldrig før har så stor en del af de nye ledere været kvinder.
"Det er en meget positiv udvikling, at flere end hver tredje nye leder er kvinde. Og jeg er sikker på, at udviklingen fortsætter i de kommende år", siger afdelingschef Trine Thorning fra Ledernes Hovedorganisation. Hun betegner det som "dejligt", at flere kvinder har fået øjnene op for lederjobbet.
Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende den 26.01.09
Bedre kønsmæssig balance i bestyrelserne
Komitéen for god Selskabsledelse arbejder for at fremme udviklingen i god selskabsledelse i danske børsnoterede selskaber.
Senest er Komitéen for god Selskabsledelse kommet med et nyt indspil om mere kønsmæssig balance i selskabers bestyrelser. Det blev den 10. december 2008 taget op på et dialogmøde mellem Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen, Minister for ligestilling Karen Jespersen og formand Lars Nørby Johansen. Der blev bl.a. lagt op til, at der skal tages hensyn til mangfoldighed i relation til både køn og alder. Læs mere her.
Den rette kvinde
Af Jens Kisker
Mænd vil have kolleger, der ligner dem selv. Sådan oplever mange kvinder det i forbindelse med kampen om at få en plads i ledelserne rundt omkring. Kvinderne har kvalifikationerne, men det er mænd, der rekrutterer, og de vælger i høj grad endnu en mand til ledelsesgruppen, når der skal findes en ny.
"Der er tale om en 'rip rap rup-effekt', og da der er langt flest mænd i ledelserne, er det svært at trænge igennem som kvinde", mener Bodil Nordestdaard Ismiris, chef for HR og organisation hos Lederne. Hun tilføjer hurtigt, at kvinderne også må komme ud af busken og være lidt bedre til at søge, også selvom profilen i jobannoncen ikke matcher deres kvalifikationer 100 procent.
Uddrag af artikel i tematillæg, Politikken den 17.11.08
Norge er rollemodel
Af Kathrine Læsøe Engberg
Ligestillingen i virksomhederne går for langsomt. Derfor har DJØF vendt blikket mod Norge og arbejder nu aktivt for lovgivning på området.
"Vi anbefaler blandt andet, at Folketinget vedtager en lov om, at alle selskaber med mere end 500 medarbejdere og alle børsnoterede selskaber skal have begge køn repræsenteret i deres bestyrelse med mindst 40 procent," siger DJØFs formand, Finn Borch Andersen, og fortsætter: "Rapporten har vist os, at vi bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd. Der foregår en skjult, men helt ubevidst diskrimination, og for at ændre på det mønster mener vi, at kvoter er en løsning. Rapporten viser nemlig også, at der over tid ingen positiv udvikling har været på området. Det går simpelthen ikke den rigtige vej, og det skal der gøres noget ved, " pointerer Finn Borch Andersen.
Uddrag af artikel i tematillæg, Politikken den 17.11.08
Kvindernes charter - virksomhernes chance
Af Kathrine Læsøe Engberg
57 virksomheder, ministerier og organsisationer har allerede forpligtet sig til at arbejde aktivt for flere kvinder i topstillinger - og flere er på vej. En mangfoldig ledelse er nemlig nødvendig i fremtiden.
Det står der sort på hvidt: Flere kvinder skal side i virksomhedernes ledelse. For at give ligestillingen et skub i den rigtige retning har ligestillingsministeren nemlig i samarbejde med ti offentlige og ti private virksomheder udarbejdet "Charter for flere kvinder i ledelse", som blev lanceret 25. marts 2008.
"Tanken er, at virksomhederne frivilligt skal forpligte sig til at arbejde aktivt for at få flere kvinder i ledelserne. Det gør de ved at tilslutte sig charteret og opstille en konkret strategi og målsætning," forklarer Vibeke Abel, som er afdelingschef i Velfærdsministeriet.
Uddrag af artikel i tematillæg, Politikken den 17.11.08
Kvinderne er på vej opad
Af Kathrine Læsøe Engberg
Trin for trin og dag for dag. Langsomt, men sikkert rykker kvinderne op ad karrierestigeb, og flere end tidligere kan fremvise et visitkort med påskriften topchef. Det viser en særkørsel, DI har fået foretaget i Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik maj 2008 og tal fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ifølge tallene stiger andelen af kvinder i topledelsen. I dag udgør de 20 procent, hvilket er en stigning på tre procent fra 2002 til 2007. Kvinderne rykker altså i den rigtige retning. Men stigen kan stadig føles stejl, og det skyldes flere faktorer.
"Vi kan se, at kvinderne oftere indtræder i strategiske, operationelle stillinger på mellemlederniveau, og det gælder også topledelsen, men her er bestemt plads til forbedringer. Mange kvinder ligger lige under direktionsniveau, og man oplever desværre, at nogle takker nej, når man tilbyder dem at indtræde i direktionen", siger direktør i DI Bolette Christensen.
Uddrag af artikel i tematillæg, Politikken den 17.11.08
Sådan bryder vi glasloftet
Af Kathrine Læsøe Engberg
Det kræver viden og vilje til at sprænge det usynlige glasloft, som på arbejdsmarkedet adskiller mænd og kvinder og gør det sværere for kvinder at blive ledere.
"Der er tale om et usagt mønster administreret af mandlige ledere og bestyrelsesmedlemmer, som selv er kommet til tops, fordi andre mænd har valgt dem. Jeg tror, det oftest er ubevidst, at mænd vælger mænd frem for kvinder," siger cand.mag i kvindehistorie og psykologi Karen Christina Rasmussen, som selv til daglig arbejder på et rekrutteringsbureau. Hun fortsætter: "Mænd har lettere ved at spejle sig i andre mænd og forstå deres måde at udtrykke sig på. Selvom en kvinde kan være ligeså stærk fagligt set, så udtrykker hun sig måske på baggrund af flere parametre og fremstår dermed mere empatisk og nuanceret, og derfor kan mænd måske tro, at hun vil være lettere at påvirke og ikke er så stabil. Der er tale om en forskel i diskurser mænd og kvinder imellem. I bund og grund er det jo vanemønstre, der skal brydes, og det tager tid."
Uddrag af artikel i tematillæg, Politikken den 17.11.08
Flere kvinder i ledelse er sund fornuft
Af Karen Jespersen (V), Minister for ligestilling
I dag er der kun 4% kvinder i topledelsen i det private erhvervsliv, hvis vi tager niveauet lige under, kommer vi op på 7% kvinder. Det er alt for lidt.
Tallet afspejler, at vi i Danmark ikke er gode nok til at udnytte ressourcerne. Hvis lederne kun rekrutteres blandt halvdelen af befolkningen, går vi glip af talent, og vi skaber dårlige betingelser for innovation. Det har vi ikke råd til - konkurrencen i den globaliserede verden er for hård til, at vi blot driver "business as usual".
Den 25. marts i år præsenterede jeg et Charter for flere kvinder i ledelse.
Jeg vil med charteret forpligte virksomhederne, ikke tvinge dem med kvoter. Ændringer, der kommer internt i en virksomhed eller organisation, er mere levedygtige på den lange bane, end løsninger der bliver tvunget ned ovenfra.
Charteret er et redskab og et tilbud til de virksomheder, som ønsker seriøst at arbejde for at ændre på antallet af kvinder i ledelse. Charteret indeholder 7 konkrete forpligtelser, som man skriver under på. De virksomheder, der tilslutter sig charteret, er med til at vise vejen.
Artikel i tematillæg, Politikken den 17.11.08
DJØF kræver 40% kvinder
Danskerne er meget længere fra ligestilling, end de går og tror. Det mener fagforbundet DJØF, som nu melder sig ind i diskussion om tiltag, som skal få flere kvinder i ledelse.
Konkret ønsker DJØF, at der skal laves kvoter, som sikrer, at der er minimum 40 procent kvinder i bestyrelser for virksomheder, som enten er børsnoterede eller har mere end 500 medarbejdere.
Uddrag af artikel fra Politiken den 02.11.08
DJØF kræver ligestilling i ledelse
Ligestillingen på ledelsesområdet er gået i stå. DJØF anbefaler nu kønskvotering i bestyrelser for større private virksomheder og håndfaste skridt for en ligelig kønsrepræsentation i de offentlige ledelser.
Forsiden af DJØFs nye rapport om "Køn & Ledelse" prydes af statuen af den sovende Holger Danske i Kronborgs kasematter med følgende tekst under sig:
"De måtte såmænd gerne få min plads, hvis det ikke var, fordi jeg selv skulle bruge den".
Rapporten "Vi kan ikke bare vente" er udarbejdet af DJØFs Taskforce om Køn & Ledelse.
Uddrag af artikel fra djøfbladet nr. 18 den 24.10.08
Rip-Rap-Rup effekten findes
DJØFs forbundsmand, Finn Borch Andersen, har på baggrund af rapporten fra DJØFs Taskforce om køn og ledelse skrevet til Folketingets ligestillingsordførere med tre forslag til at fremme ligestillingen i ledelse.
"Vi kommer ikke med et forslag om, at man med et slag får sat kvinder på halvdelen af alle ledelsesposter. For vi må være enige om, at vi skal besætte lederstillingerne med dem, som er bedst kvalificerede. Man må ikke som ansættelsesmyndighed komme i den situation, at man føler sig tvunget til at tage en mindre kvalificeret mand end en bedre kvalificeret kvinde. Det skal vi ikke ud i - og det tror jeg heller ikke, at vi kommer med vores forslag.
Uddrag af artikel fra djøfbladet nr. 18 den 24.10.08
Nej tak til kønskvotering
Personalestyrelsens direktør og Kommunaldirektørforeningens formand takker nej til kønskvotering i offentlige ledelser.
Hvis der er 60 procent kvinder i chefrekrutteringslaget i den offentlige sektor, bør der også være 60 procent kvinder blandt de nyudnævnte ledere, lyder et forslag fra DJØF.
Uddrag af artikel fra djøfbladet nr. 18 den 24.10.08
Kvinder vil være chefer
En ny undersøgelse viser, at kvinder har lige så stor appetit på lederstillinger som mænd. Det gør op med den udbredte opfattelse af, at kvinder selv fravælger chefposterne. Problemet er nærmere, at det kun er et fåtal af stillinger, der bliver slået op.
To ud af tre kvinder har lederambitioner, og dermed er kvinderne lige så ambitiøse som mændene, viser en ny undersøgelse foretaget af Djøf.
Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende den 06.10.08
Kvinder & Kvoter - udvej eller afvej
På en nordisk konference i Den Sorte Diamant i København mandag den 17. november 2008 kl 13.00-17.00 mødes danske, norske og svenske topledere til en debat om kvinder som ledere. Hvordan skaber man et toplederliv, der appellerer til begge køn?
Norsk lovgivning dikterer 40% kvinder i bestyrelser i børsnoterede selskaber. Debatten vil tage udgangspunkt i, hvilke udfordringer det har givet for nordmændene, og om det har betydet flere kvinder i topledelser. Har den nye lovgivning forbedret bundlinjen? Fungerer det i det hele taget, eller er der bedre veje frem? Kan vi i fællesskab finde frem til hvilke tiltag, der virker?
Det er SAUD (Center for SamfundsUdvikling) - en tænketank for almindelige mennesker - der arrangerer mødet. Læs mere på www.saud.dk
Dato: Den 1.oktober 2008
Vi søger hermed stillingen som chef
Af Charlotte Benn, kommunikationsrådgiver, cand.mag.
Marlene Kjeldergaard, kommunikationsrådgiver, HD (A)
To om ét chefjob. Et helt konkret bud på, hvordan vi får flere kvinder ind på erhvervslivets topposter.
”Vi søger hermed stillingen som chef”. Nej, det er ikke en trykfejl. Der skal faktisk stå "vi". Men bortset fra denne detalje kunne ovenstående sætning meget vel være første linje i en helt almindelig ansøgning. Det ér bare ikke en helt almindelig ansøgning. Ikke endnu i hvert fald. Men det kunne jo være, at denne type ”vi”-ansøgninger i fremtiden blev mere almindelige. Den store forskel på denne og den ordinære ansøgning er, at her er vi to, der i fællesskab ansøger om det samme job – og tilmed det samme chefjob.
Og med denne alternative jobansøgning har vi kastet et helt konkret løsningsforslag ind i den køns- og karrieredebat, som rigtigt mange bruger mange ord på, men som stadig mangler de konkrete løsninger: Nemlig debatten om, hvorfor der er så få kvinder på topposterne. Debatten om, hvorfor kvinderne ikke går efter, får tilbudt eller tager imod de famøse topposter.
Kronik fra Berlingske Tidende den 31.05.08
