Af Charlotte Pries Jensen
Virksomheder taber arbejdskraft på gulvet ved ikke at ansætte og fastholde medarbejdere med handicap, høj alder, anden religion eller andet, der afviger fra »det normale«. Kun hver tredje virksomhed fokuserer på mangfoldighed. Læs hele artiklen her.
Berlingske Tidende den 09.12.2009
Mangfoldighed på dagsordenen giver større profit
Af Michael Solgaard
Toplederen skal tage et ansvar ikke kun for kvinderne i virksomheden. Men også for dem med anderledes seksualitet, etnicitet, religion m.m. Det er godt for innovation og bundlinjen, viser internationale undersøgelser. Dansk Industri tager nu initiativ til en mangfoldighedstænketank.
Dagbladet Børsen, Executive den 18.09.2009
MIAPRIS 2009
Den 10. marts blev tre virksomheder kåret som vindere af MIAPRISEN 2009 og dermed belønnet for deres indsats for mangfoldighed i arbejdslivet. I kategorien små- og mellemstore virksomheder fik Creativ Company A/S mangfoldighedsstatuetten, mens McDonald’s Danmarks A/S løb med sejren i kategorien store private virksomheder. Københavns Kommunes Beskræftigelses- og integrationsforvaltning fik en MIAPRIS som repræsentant for store offentlige virksomheder. Læs mere om MIAPRISEN her.
Kampen om kompetencerne
Den 25.marts 2009 indbyder DEA, Finansrådet og CBS til en konference, der vil sætte fokus på fremtidens kamp om kompetente medarbejdere. Konferencen vil også stille skarpt på, hvordan man konkret kan arbejde med mangfoldighedsledelse. Læs mere her.
Virksomheder usikre på job til udsatte
Fire ud af fem virksomheder er usikre på, hvordan de får hjælp til at ansætte dem, der har svært ved at få job.
Det viser en undersøgelse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv ifølge Politiken søndag.
Kun hver femte virksomhed ved »temmelig meget« om de støtteordninger, samfundet har indrettet for at få erhvervslivet til at ansætte flere fra de udsatte grupper som psykisk syge, svagt uddannede indvandrere, handicappede etc.
»Det er desværre rigtigt, at knap så mange virksomheder kender til den hjælp, de kan få. Men her må man appellere til jobcentrene: De må se at komme ud i virksomhederne og finde ud af, hvad de kan tilbyde virksomhederne«, lyder direktør i Dansk Erhverv, Poul-Erik Pedersens opsang i Politiken søndag.
Uddrag fra artikel fra Business.dk den 08.02.2009
Test virksomhedens mangfoldighed
Af Signe Pedersen
Der er rift om medarbejdere med rette kompetencer, men ideer og innovation i virksomheder blomstrer bedst, når forskellige hoveder sættes sammen. En ny portal skal øge virksomhedernes fokus på betydningen af sammenhængen mellem en mangfoldig medarbejderstab og innovation.
Divin.dk er udviklet i et partnerskab mellem Handelshøjskolen i København, Håndværksrådet og konsulent- og rådgivningsfirmaet DAMVAD. Rådet for Teknologi og innovation har givet støtte til initiativet i håbet om, at det nye værktøj vil inspirere virksomheder til at bruge medarbejdernes forskellige baggrunde til at skabe flere ideer og mere viden.
En omfattende nordisk analyse har vist, at mangfoldighed er en god forretning. Tallene fra Rådet for Teknologi og Innovation viser, at de virksomheder, der er mest mangfoldige med hensyn til køn, etnicitet og uddannelse, er omkring dobbelt så gode til at forny sig i forhold til andre virksomheder. Derfor kan det være en god idé at sammensætte sin medarbejderstab med forskellige typer mennesker.
Uddrag af artikel fra Dagbladet Børsen den 19.12.2008
Ny portal skal styrke innovation
Af Niels Barfod
Virksomheder kan fremover teste deres mangfoldighed og innovation og sammenligne sig med andre danske virksomheder på en ny internetportal, som Copenhagen Business School (CBS), Håndværksrådet og konsulentvirksomheden DAMVAD står bag. Det ny innovationssite har fået støtte fra Rådet for Teknologi og Innovation.
Den ny hjemmeside skal fortælle virksomhederne, hvor gode de er til at bruge idéer fra medarbejdere, hvordan fordelingen af mænd og kvinder er i forhold til andre virksomheder, og hvor god virksomheden er til at ansætte medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund eller nationalitet, vigtige komponenter i brugerdreven innovation.
Portalen kan findes på divin.dk
Artikel fra Dagbladet Børsen den 09.12.08
Mangfoldighed på bundlinjen
Af Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Mircosoft Danmark
Nu står vi formentlig foran en vanskeligere økonomisk periode. Men der er stadig gode grunde til at holde fokus på mangfoldighed.
De sidste år har mange danske virksomheder haft svært ved at skaffe tilskrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. Konsenkvensen har været afvisning af ordrer og mistet indtjening. Ærgerligt for de ramte virksomheder og for Danmark. Manglen på arbejdskraft har tvunget virksomhederne til at tænke nyt, når de har skullet rekruttere og fastholde medarbejdere. Spørgsmålet er, om det vil ændre sig nu, hvor væksten går ned eller forsvinder.
Det bør det ikke. Den globale konkurrence stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne og innovationsevne. En omfattende undersøgelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viste sidste år, at virksomheder med en mangfoldig medarbejderstab er både mere omstillingspararte og mere innovative. Mangfoldighed kan betale sig og påvirker virksomhedernes bundlinje positivt. Det handler basalt set om at skabe en organisation, der så vidt muligt afspejler resten af samfundet, og som udnytter potentialet ved at rekruttere bredere - både i forhold til køn, alder og etnicitet.
Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende den 30.11.08
Mangfoldighed giver ekstra værdi
Nyere undersøgelser fra FI illustrerer værdien ved at arbejde aktivt med mangfoldighed. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem mangfoldighed og innovationsevne.
FI's rapport viser, at virksomheder præget af mangfoldighed og tværfaglighed blandt medarbejderne har 150 procent større succes med at udvikle nye produkter og services. Desuden er flere medarbejdere engagerede i deres arbejde i virksomheder præget af diversitet (60 pct) end i virksomheder, der ikke har mangfoldighed på dagsordenen (11 pct).
Undersøgelserne viser også, at mangfoldighed på arbejdspladsen kan styrke arbejdsglæden og ikke mindst konkurrenceevnen. Mangfoldighed rummer altså et stort potentiale som kreativ og innovativ kraft.
Uddrag af artikel fra Dagbladet Børsen den 08.07.08

