Integrationsdebattens otte tunger
Af Lars Lønstrup
Vi taler ofte forbi hinanden, når vi diskuterer integration herhjemme. Og det er ikke så underligt, for ifølge samfundsforskeren Betina Wolfgang Rennison er der mindst otte forskellige tilgange til integrationsdebatten. Dem beskriver hun i en ny bog. Læs mere her.
DJØF Bladet nr. 22, 2009
Behov for mere mangfoldighedsledelse
Der er for mange højtuddannede nydanskere, som ikke kan komme til at bruge deres potentialer og kvalifikationer optimalt i det danske samfund, og hvad kan vi gøre ved det? Det var temaet på en høring på Christiansborg med folketingsmedlemmer og byrådspolitikere, som selv har etnisk minoritetsbaggrund.
DJØF Bladet nr. 20, 2009, Kort nyt
Udlændinge gør virksomheder mere værd på aktiemarkedet
Sidder der udlændinge i bestyrelsen, er virksomheden mere værd. En ny undersøgelse viser, at virksomheder med udenlandske bestyrelsesmedlemmer bliver vurderet til at være gennemsnitlig 16 procent mere værd på aktiemarkedet. Læs mere her.
Etniske kvinder kan ikke få et job
Af Julie Tanggard
Kvinfo i Esbjerg ser ofte, at det er meget svært for mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk at få et job, selv om deres kvalifikationer er fuldt ud på højde med de danske ansøgeres. Læs mere her.
Indvandrere vil have lange uddannelser
Af Anja Steensig Krause
Indvandrere vælger i højere grad at starte på lange videregående uddannelser end etniske danskere. Det viser tal fra Danmarks Statistik bearbejdet af Statistikservice.dk. Læs mere her.
Stort overset potentiale i udenlandske medarbejdere
Kronik af Poul Blaabjerg og Wenche Strømsnes, direktionen, Center for Ledelse
Den danske ulyst til at sætte rammer forhindrer langsomt, men sikkert nye, udenlandske kolleger i at bidrage med deres unikhed og indgå i samspil med de øvrige medarbejdere i virksomheden.
Den bedste vej til innovation er at udnytte forskellighed. Gode ideer opstår på tværs af tankesæt, vaner og tradition. Men behovet for at være konform ligger dybt i os som mennesker. Det udjævner mangfoldigheden og skader evnen til innovation. Det kræver bevidst ledelse at undgå dette – men den information, vi kan hente gennem vore medlemsundersøgelser, peger på, at danske ledere ikke tager højde for mangfoldigheden og derfor går glip af et oplagt potentiale for innovation og udvikling.
Det gælder ikke mindst, når det gælder om at trække på udenlandske medarbejderes særlige kompetencer.
Kronik fra Dagbladet Børsen den 30.01.2009
Udenlandske medarbejdere vil netværke på kryds og tværs
Nu skal det være slut med, at udenlandske medarbejdere føler sig alene i Danmark. Siden sommer har mere end 700 personer og virksomheder registreret sig som brugere af netværket "Expat in Denmark".
Drømmejobbet er ikke altid nok til at holde på værdifulde udenlandske medarbejdere, selv om de er rejst helt til Danmark for at få det.
Det erkender en række store virksomheder, som aktivt bakker op om, at deres udenlandske medarbejdere og familier knytter nye kontakter gennem det nyoprettede netværk "Expat in Denmark". Og de udenlandske karrierefamilier har taget imod tilbudet med kyshånd.
Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende den 20.10.08
Arbejdsgivere afviser et stort antal veluddannede indvandrerkvinder
Regeringen og virksomhederne vil have kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Men under hver fjerde i dokumentationcentret Kvinfos roste mentorordning har fået fast arbejde eller en praktikplads.
Tusinder af kvinder med indvandrerbaggrund har ufrivilligt stået uden for arbejdsmarkedet i årevis. De har høje uddannelser og brænder efter at få fast arbejde, der vel at mærke svarer til deres kvalifikationer. Men på det danske arbejdsmarked støder de på en række barrierer, der er med til at holde dem ude af beskæftigelse.
Det konkluderer informations- og dokumentationscentret Kvinfo, som siden 2002 har forsøgt at hjælpe indvandrerkvinderne i arbejde gennem centrets såkaldte mentorordning. En ordning, der vandt integrationsministeriets integrationspris i 2004. Organisationen har fundet danske mentorer til over 2.000 kvindelige deltagere med indvandrerbaggrund de seneste seks år. Men kun 500 af kvinderne er siden 2003 kommet i enten fast arbejde eller har fået en praktikplads.
Uddrag af artikel fra Politiken den 19.10.08
